Kan læsevejleder bruge eyetracking?
På Munkebjergkonferencen 2018 holdt vi et oplæg om EyeJustRead under overskriften “EyeJustRead – datadrevet læsevejledning med ny teknologi“. Oplægget kredsede blandt andet om vores udviklingsarbejde, der er foregået i tæt dialog med læsepædagogisk praksis. Som én af de mest fremtrædende erfaringer fra udviklingsarbejdet står værdien af at kunne afspille elevers læsninger igen og igen. Afspilningerne giver mulighed for nogle meget detaljerede analyser af elevers læseadfærd, fordi elevens øjenadfærd afspilles samtidig med elevens oplæsning. Når afspilningerne kan gennemses med elever, læsevejledere, lærere eller forældre åbnes mulighederne for en radikalt anderledes måde at kunne drøfte og forstå læsning. Så ja, læsevejledere kan i den grad bruge eyetracking i deres arbejde!
Hvad så med de store datapotentialer?
På konferencen fik vi også lejlighed til at udfolde en række af de mere datadrevne potentialer ved EyeJustRead. Når elevers læsning følges over tid, kan eyetrackingen hjælpe med at tegne et ekstremt præcist billede af elevernes læseadfærd, uden at læsevejlederen skal bruge dyrbar analysetid. Et eksempel herpå er automatisk at kunne følge elevernes ordlæsehastighed på alle ord. Når eyetrackingen registrerer fikseringstid på alle ord, bliver ordlæsehastigheden og ikke mindst ændringen af den hele tiden fulgt nøje. Dermed får læsevejlederen et meget præcist overblik over hver enkelt elevs udfordringer og fremskridt.
Hvor kan du læse mere?
Det kan du for eksempel i tidsskriftet Læsepædagogen i artiklen herunder. Hele bladet kan i øvrigt købes her.
