EyeJustRead er et måle- og dialogværktøj med ambitioner om at være en uundværlige assistent i læsevejlederens hverdag.
Vi har skrevet en serie af blog-posts, som dykker ned i, hvordan læseres øjenbevægelser bliver til konkret indsigt i elevers læseudvikling.
- Læsevejlederens fornemste opgave – hvad vi måler på og hvorfor
- Eye-tracking i virkeligheden – et eksempel på en læsning
- Indikatorer på flydende læsning – gentaget læsning som model
- Automatisk opfølgning på automatisk afkodning – enkeltord læst i kontekst
Denne serie tager blandt andet udgangspunkt i data, der blev præsenteret under EyeJustReads oplæg på Munkebjergkonferencen i november 2018.
Læsevejlederens fornemmeste opgave
Når læsevejlederen står overfor en elev i læsevanskeligheder, er den fornemmeste opgave netop vejledning. Vejlederen skal give et bud på, hvor indsatsen bør starte og derfra hjælpe eleven tættere på målet: sikker, selvstændig læsning.
Vejlederens faglighed og erfaring er afgørende for, at der bliver lagt en plan, som er fornuftig og holdes opdateret, så elevens vanskeligheder bliver forstået, og indsatsen er så målrettet som muligt.
Mange bevægelige dele
Læsevejledning består typisk af en stor samling forskellige opgaver, berøringsflader og værktøjer. For at vejledningen kan fungere optimalt, vil alle disse aspekter skulle prioriteres og tilpasses. I den sammenhæng, er det observationer, noter og testresultater, der udgør fundamentet for hver enkelt elevs forløb og dermed udgør det primære “datagrundlag” i praksis. Den sparring, evaluering og overlevering, der finder sted omkring en elev, er også væsentlige grundpiller i vejledningsarbejdet.
Berøringsfladerne udover eleverne selv kan tælle kollegaer, forældre, lærere, skoleledelse og andre kommunale instanser. De kan alle have forskellige interesser og perspektiver på vejledningsarbejdet, men det centrale er stadig eleven i læsevanskeligheder og dennes vej mod sikker læsning.
Hvad er målet?
Zoomer man ind på de individuelle læsefærdigheder, er øget læsesikkerhed et meningsfuldt mål i sig selv for elever i læsevanskeligheder, fordi en automatiseret afkodning frigiver opmærksomhed til forståelse, fortolkning og refleksion.
Man kan naturligvis evaluere målet om, at få flere sikre læsere på både klasse-, skole-, kommunalt- og nationalt niveau, men som læsevejleder, som forældre og som elev i læsevanskeligheder, er målet med læseundervisningen oplagt individuelt: at blive en mere sikker læser.
Hver elevs udvikling mod at blive en mere sikker læser står i centrum, fordi læsning let kan blive en afgørende adgangsbillet til elevens muligheder senere i livet. Ikke mindst for den femtedel af eleverne som i dag forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder. (PISA 2015)
Den løsning, der virker og anbefales af både forskere, praksis og Undervisningsministeriet, er en tidlig og intensiv indsats – særligt når det drejer sig om de ordblinde læsere. (Egmont 2018)
Hvad måler vi?
Flydende læsning og god læseforståelse forudsætter rimelig hurtig og præcis afkodning. Fra et praksisperspektiv følger det, at tid og præcision er væsentlige mål at holde øje med.
Når læsevejlederen vil sammenligne læsesikkerhed før og efter en fokuseret indsats, er læsehastighed og læsefejl de oplagte (og klassiske) målestokke.
Hvis afkodningen ikke er sikker, så er forudsætningerne for en god forståelse af indholdet i en tekst dårlige.
Det er en stor opgave at holde styr på den enorme detaljerigdom læsevejledningen rummer – særligt, når mange elever skal hjælpes. EyeJustRead skal lette arbejdet med at indsamle, håndtere og formidle data, så læsevejlederen har de bedste forudsætninger for at hjælpe alle elever i læsevanskeligheder.
I praksis sættes sikker læsning derfor lig med relativt hurtig, fejlfri afkodning, og hvis afkodningen ikke er sikker, så er forudsætningerne for at danne en god forståelse af indholdet heller ikke gode.
I næste afsnit dykker vi dybere ned i, hvordan eye-tracking data brugt som avanceret tidtagning kaster lys over den enkelte elevs vej mod mere flydende afkodning.
Af Sigrid Klerke, EyeJustRead
Referencer:
PISA 2015: Christensen, V. T., & Greve, J. (2016). PISA 2015: Danske unge i en international sammenligning. Publikationen kan hentes på www.kora.dk
Egmont 2018: Egmont rapporten 2018 Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge. Publikationen kan hentes på www.egmontfonden.dk