De tidligere afsnit af denne serie har fokuseret på flydende læsning som målsætning og på eye-tracking som et nyt værktøj til at følge elevers læseudvikling. I dette afsnit bruger vi gentaget læsning til at pege på, hvordan eye-tracking kan anskueliggøre den enkelte elevs læseudvikling, inden vi i sidste afsnit ser nærmere på ind på, hvordan udviklingen af automatisk afkodning af enkeltord kan se ud.
Gentaget læsning som model for flydende læsning
Det følgende eksempel tager udgangspunkt i samme læste side fra samme bog. Billedet herunder er et skærmbillede fra afspilningen af én af læsningerne. Skærmbilledet viser to sekunder af læserens øjenbevægelser i form af en såkaldt scanpath. Cirklerne viser, hvor eleven fokuserede under læsningen, og variationen i cirklernes størrelse angiver længden af hver fiksering.
Nu ser vi som sagt nærmere på øjenbevægelserne fra én elev, der har læst forfra i den samme bog tre gange i træk (det mange kender som gentaget læsning). Siden fra bogen ovenfor er trukket ud fra hver af de tre gentagne læsninger for at synliggøre elevens læseudvikling over tid.
Vi kan se på de rå billeder af fikseringernes placering på skærmen, at den gentagne læsning fører til færre fikseringer, færre spring tilbage og at afstanden mellem fikseringerne bliver større og mere ensartet. Øjenbevægelserne ligner mere og mere stærke læseres øjenbevægelser. På den måde giver billedet her også et indtryk af, hvordan gentaget læsning kan være med til at give eleven en forsmag på oplevelsen, de arbejder hen imod: En sikker læsning hvor ordene stort set genkendes og kan læses ved første blik – altså bliver automatisk afkodet.
Et billede af mere flydende læsning
I sidste afsnit blev læsningen også afbilledet som en trappe med ordene fra siden ned ad y-aksen og den samlede læsetid ud ad x-aksen. Diagrammet vises også herunder – denne gang med hver af de tre gentagne læsninger ovenfor samlet i ét fælles trappediagram. I trappediagrammet bliver det tydeligt, hvor gentagelsen har gjort eleven i stand til at vinde tid. Desuden afsløres det, hvor i læsningerne eleven er i stand til at reducere både antallet af genfikseringer og længden af fikseringerne.
I trappediagrammet med de tre læsninger er første læsning illustreret som den blå trappe, der når længst til højre og strækker sig over 72 sekunder. Anden læsning er den orange trappe i midten, som slutter efter ca 42 sekunder, og tredje læsning er den stejle grønne trappe længst til venstre, som er gennemført på bare 30 sekunder. Elevens gennemsnitlige læsehastighed øges dermed fra 43 til 102 ord/minut over de tre læsninger.
Hvad tager tid – hvad bliver nemmere?
De vandrette plateauer viser, at der er en hel række ord, som tager eleven mere tid og kræver flere besøg at afkode, især under første og anden gennemlæsning.
De tilfælde, hvor eleven har haft brug for at gå flere ord tilbage i teksten og læse forfra, kan ses som en gentagelse af et stykke trappe – fx. i første læsning af ordene “når det er sommer”. Elevens behov for at gå tilbage og læse dele af teksten forfra bliver mindre over de tre læsninger.
Den sidste iøjnefaldende forskel er, at der bliver færre spidse takker i diagrammet i løbet af de tre læsninger. De spidse takker visualiserer kortvarige spring tilbage i teksten. Hurtige spring tilbage under læsning kan dække over en lidt upræcis fiksering, der er havnet en linie for højt og derefter korrigeres. Eleven kan også have brugt et øjeblik på at genopfriske et tidligere læst ord, men i begge tilfælde kan de spidse takker sandsynligvis betragtes som et tegn på, at elevens læseflow er brudt. Man kan kun sige sandsynligvis, fordi der endnu ikke findes forskning, som har beskæftiget sig systematisk med at fortolke komplekse øjenbevægelsesmønstre af denne art i sammenhængende læsning.
Gentaget læsning bliver forbilledet for en individuel model
For at EyeJustRead kan bidrage med et både relevant og præcist overblik over hver elevs individuelle læseudvikling, er systemet nødt til at tage højde for, at elever i læsevanskeligheder kan have helt forskellige udfordringer. Mens standardiserede test kan svare på, hvor eleven ligger i forhold til en standardpopulation, så gør individuelle sproglige, faglige, og sociale forudsætninger det ofte svært at bruge disse test til at vurdere elevernes løbende progression. Endvidere er arbejdet med at gennemføre disse test ofte tidskrævende, og sætter derfor en naturlig begrænsning for, hvor ofte de gennemføres. Frem for at give et punktnedslag, der kun kan fortolkes i en sammenligning med en standardpopulation, kan EyeJustRead følge elevens læseadfærd over tid og dermed beskrive dennes individuelle udvikling.
Det betyder for eksempel, at effekten af forskellige undervisnings- og træningsaktiviteter kan følges tæt i EyeJustRead. Måske har en elev særligt svært ved ord, der indeholder bestemte konsonantklynger. At arbejdet med disse konsonantklynger bærer frugt under elevens læsning, er selvfølgelig motiverende at vide for eleven, og vigtigt for underviseren at blive bekræftet i.
Et eksempel på en individuel fortolkning af læseudviklingen kan illustreres ved hjælp af en bid af trappediagrammet ovenfor. I den første, blå, gennemlæsning koster udtrykket “tror ikke deres egne ører” mere end 10 sekunder at komme igennem. I de efterfølgende læsninger bliver samme vending lynhurtigt genkendt med nogle få, korte fikseringer frem og tilbage. Mens det er usandsynligt, at forbindelsen mellem bogstaverne og deres lyde nu er automatiseret og kan generaliseres til andre kontekster, tyder billedet på, at dette er en vending, som eleven allerede kender godt, og dermed nemt genkender i konteksten. Denne sproglige styrke kan være værdifuld at bygge videre på pædagogisk. Det tyder dels på, at udtrykket er en aktiv del af elevens begrebsverden, som det kunne være værdifuldt også at have i skriftsproget, og dels kan det være et motiverende eksempel på, at eleven gjorde en stor indsats og har fået et værdifuldt udbytte. Dette kan italesættes med afspilning af læsningerne sammen med eleven, og det er en af de måder at bruge EyeJustRead på, som ofte bliver fremhævet i de tilbagemeldinger, vi får fra læsevejledere (ETRA 2018).
Næste afsnit fokuserer på elevens læsning af ordet “siger” for at give et billede af, hvordan tilegnelsen af automatiseret afkodning kan se ud, set gennem eye-tracking data.
Af Sigrid Klerke EyeJustRead
Referencer:
ETRA 2018: Klerke, S. Madsen. J.A., Jacobsen, E.J. & Hansen. J.P. (2018). Substantiating reading teachers with scanpaths. Proceedings of the 2018 ACM Symposium on Eye Tracking Research & Applications (ETRA), s. 85-86. (pdf)(omtale)