Skip links

Læsning og øjenbevægelser – hvad kan det bruges til?

Under læsning af tekst flytter øjnene sig frem i små ryk. Disse ryk kaldes saccader, og pauserne mellem saccader hedder fikseringer. Fikseringernes længde varierer, og det gør de især afhængig af, om ordene i teksten er lette eller svære at læse. Når en læser støder på ord, der er svære at læse, er der forskellige adfærdsmønstre at spore. Nogle læsere bliver ved med at fiksere på svære ord, imens andre søger hjælp til afkodningen ved at kigge på billeder, øvrige sammenhænge i omkringliggende tekst eller noget helt tredje. Øjenbevægelser afslører altså noget om læseprocessen hos hver enkelt læser.

Èn af hypoteserne, som to PhD studerende ved Københavns Universitet Joachim Bingel og Maria Barret har undersøgt, er, om en computeralgoritme kan se et mønster i øjenadfærden hos læsere, når teksten bliver svær – og sågar læst forkert. Der er kommet en fagfællebedømt forskningsartikel ud af samarbejdet mellem EyeJustRead og Københavns Universitet, og artiklen bliver præsenteret på workshoppen BEA (Workshop on Innovative Use of Natural Language Processing for Building Educational Applications) i New Orleans i starten af juni 2018. En spændende konklusion fra artiklen er:

We showed that despite the noisy conditions under which this data was obtained, features we extract from the gaze patterns are predictive of reading mistakes among children. Besides the immediate application in automating some parts of reading teaching, this could be exploited in personalized text simplification, where gaze could be used as feedback to the system.

Bingel og Barret har altså fundet muligheder for, at øjenbevægelser hos læsere kan bruges til automatisk at opdage læsefejl. Dermed kan det manuelle arbejde med løbende at beregne rigtighedsprocent automatiseres, når elever læser med EyeJustRead. Endvidere åbner en sådan automatisering op for at “opdage” når tidligere fejllæste ord afkodes korrekt.

Artiklen kan også læses her