Skip links

Hvordan læseres øjenbevægelser bliver til konkret indsigt i elevers læseudvikling (del 2 af 4)

Vi har set hvordan tidtagning spiller en væsentlig rolle i læsevejledningen i første afsnit af vores viden-om-serie. På sin vis kan eye-tracking betragtes som et hyper effektivt stopur. Øjenbevægelserne giver også andre perspektiver på læsningen, men dette afsnit tager udgangspunkt i netop muligheden for at se, hvordan læsetiden er fordelt ud over en sides sammenhængende læsning. Serien fortsætter i de næste afsnit med at se på, hvordan eye-tracking kan følge læseudvikling og automatisk afkodning af enkeltord i kontekst.

Eye-tracking i læsevejledningen i virkeligheden

Observation af højtlæsning er læsevejlederens mest direkte metode til at få viden om, hvordan en elev bruger bogstaver og sproglyde som byggeklodser til at afkode ord og sætninger og dermed når til en sammenhængende læseforståelse.
For en ordblind elev kræver vejen mod mere sikker læsning, at eleven lægger en langt større indsats i læsetræningen end sine jævnaldrende klassekammerater uden læsevanskeligheder. Denne indsats kræver selvsagt støtte og opbakning samt robuste værktøjer og vejledningsmetoder.

EyeJustRead optager øjenbevægelser under højtlæsning af e-bøger. Elevens oplæsning optages også, så vejlederen kan afspille oplæsning og øjenbevægelserne samtidig og dermed følge læserens præcision og læsestrategier. I det følgende fokuserer vi på øjenbevægelser, fordi de med EyeJustRead kan udgøre en helt nye dimension i læsevejlederens praksis.

E-bøger + eye-tracking = måleværktøj

Når EyeJustRead viser e-bøger på computeren, betyder det, at vi ved nøjagtig, hvor og hvornår hvert enkelt ord findes på skærmen. Under læsningen optager eye-trackeren elevens øjenbevægelser over teksten, og opsamlingen af læsedataen er forudsætningen for, at EyeJustRead kan levere relevante og pålidelige mål for, hvordan elevens læsning ser ud og udvikler sig.

Afspilning af optagede øjenbevægelser i EyeJustRead fra bogen “Bassemand og Miranda får en Have” af Katrine Marie Guldager, udgivet af Gyldendal.

 

Tilbage i 2016 påpegede Nationalt Videncenter for Læsning i deres rapport fra et større pilotforløb med EyeJustRead at:

Underviserne får med EyeJustRead indsigt i, hvordan eleverne konkret gør, når de læser. Det er markant anderledes end tidligere praksis, hvor underviseren måtte basere sin vejledning på en kombination af egen iagttagelse af resultatet af elevens læseforsøg (det, eleven læser højt) og elevens egen, italesatte formodning om, hvad han gør. (NVFL 2016)

 

Endvidere påpegede rapporten en række potentialer ved at begynde at analysere den indsamlede øjen- og oplæsningsdata. Siden pilotforløbet har netop datapotentialet fyldt meget i udviklingsarbejdet hos EyeJustRead. I det efterfølgende udfoldes et eksempel på, hvad den nøjagtige øjendata fra elevens læsning kan give af indsigt i elevens læseudvikling.

Et eksempel

Alle figurer herunder bygger på dataudtræk fra den samme side i bogen “Bassemand og Miranda får en Have” af Katrine Marie Guldager, udgivet af Gyldendal. Eleven har læst bogen forfra, men herunder er det blot én af siderne, der er trukket ud for at vise, hvordan eye-trackingen afspejler læsning.

Øjenbevægelser gennem én sides læsning.

De rå fikseringer er de grundlæggende øjenbevægelser, som direkte udpeger, hvad læseren fokuserer på. Fikseringer varer fra 1/20 sekund til flere hele sekunder. I figuren herover er fikseringerne markeret med prikker og veksler med saccader, som er vist med stiplede linier. Tilsammen danner sporet af fikseringer og saccader en såkaldt scanpath. I figuren herover er fikseringernes rækkefølge flere steder svær at tyde, især når der bliver sprunget frem og tilbage mellem de samme områder i teksten. Alligevel fornemmer man, hvordan fikseringerne er fordelt i nogenlunde jævne linier i et mønster, der ligner ordenes placering på siden.

Læsetid og rækkefølge

Før vi forsøger at vurdere, om læsningen ovenfor ser flydende ud, kan vi også se på det samme data, men illustreret på en lidt anden måde. Ved at abstrahere linjeskift i teksten væk træder både fikseringsrækkefølgen og fikseringstiderne på alle ord tydeligere frem.

Læsning af én side vist som tid per ord.

Her er ordene i teksten printet fra første til sidste ord ned langs den lodrette akse, og læsetiden kan aflæses på den vandrette akse.
I trappediagrammet ovenfor ses ord, der har taget lang tid at læse som lange flade trin på trappen. Ord, der er blevet set på i en anden rækkefølge, end de står i teksten, tegner lodrette trin i diagrammet; som en stejl mur når øjnene springer tilbage i teksten, og som en dyb skakt når der springes fremad. Der er 5 sekunder mellem de lodrette gitterlinjer på x-aksen i diagrammet. Det vil altså sige at eleven har brugt 30 sekunder på at læse de 51 ord på siden. Det svarer til en gennemsnitlig læsehastighed på 102 ord/min.

Hvad kan man forvente?

Man kan forestille sig, hvordan en læsning med en helt konstant læsehastighed ville tegne en fuldstændig jævn trappe, ord for ord, fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne. Sådan en fuldstændig jævn “læsetrappe” er ikke et meningsfuldt ideal, ligesom en fuldstændig jævn udtale lyder robotagtigt. Sommetider kan sådan en unaturligt, jævn læsning dog ses anvendt fx. i lysreklamer, rulletekster, nogle videnskabelige læseforsøg, og i programmer designet til at træne hurtiglæsning. Men når trænede læsere har muligheden for at springe tilbage i teksten, udnytter de den gerne i ca. 10-15% af fikseringerne. Skimning er til gengæld karakteriseret ved mange hop, der går flere ord frem i teksten. Ved punktummer bruger selv de dygtigste læsere typisk lidt ekstra tid på at forstå sætningen og under højtlæsning, vil den rutinerede læsers øjne ofte løbe langt foran talen og tilbage igen og dermed tillade oplæseren at planlægge hvordan tryk- og tonegang skal disponeres.

Trappen herover har et lidt uregelmæssigt forløb, som afslører, at den samlede læsehastighed dækker over et mere nuanceret billede. Hastighedsændringer og hop kan pege på både lettere og sværere passager af afkodningen, som kan være værd at analysere nærmere.
I næste afsnit af denne serie, bruger vi en analyse af gentaget læsning til at give et bud på, hvordan læseudvikling, i form af mere flydende læsning, kan aflæses i øjenbevægelsesoptagelser.

Af Sigrid Klerke EyeJustRead

Referencer

NVFL 2016: Reusch, C. (2016), Evaluering af afprøvningsforløb med EyeJustRead (prototype). Nationalt Videncenter for Læsning. Publikationen kan hentes på www.videnomlæsning.dk